Financial Controller

Financial Controller

Forét søger en struktureret og detaljeorienteret Financial Controller, som brænder for struktur og optimering i en international modevirksomhed i vækst. Vi søger en der bliver motiveret af at bruge sin erfaring til dagligt at optimere og systematisere alle vores finansielle processer. Du er ligeledes en agil holdspiller, der ikke er bange for at løse større administrative opgaver i en hurtigvoksende start-up virksomhed. 


Om forét
I forét har vi fra dag ét haft et ønske om at inspirere folk til at koble af, være tilstede i nuet og nyde den verden vi har udenfor vores dør. Denne filosofi afspejler hvordan vi arbejder både med vores design men også med vores kultur.  Du bliver en del af vores ambitiøse team, hvor vi alle brænder for vores fælles mål, at udvikle de bedste kollektioner, som er bæredygtige, tidløse og skabt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er passionerede omkring det vi laver og bestræber os på at blive bedre dag for dag. Vi er et lille team, som skal varetage en bred skare af opgaver og derfor betyder det gode samarbejde alt for os.   


Stillingen

Du bliver ansvarlig for foréts økonomi og får en nøglerolle i en ekspansiv og internatonal virksomhed. Dit daglige arbejde vil kræve de fleste økonomikompetencer, og du kommer derfor til at rapportere og sparre direkte med virksomhedens ledelse.

Dit analytiske arbejde vil blive centralt for vores forretningsmæssige beslutninger i form af rapportering, analyse og optimering. 

Dine arbejdsopgaver vil indeholde alt fra det overordnede budget til månedsrapportering og bogføring. 

 

Arbejdsopgaver

Løbende opgaver:

  • Kontering og bogføring af finansbilag, debitor- og kreditindbetalinger 
  • Betalinger via netbank og afstemning af bank
  • Løn- administration
  • Cost controlling 
  • Rykkerprocedure af debitorer og håndtering af inkasso
  • Løbende likviditetsstyring
  • Kontakt til vores internationale agenter, kunder og øvrige interessenter.

 
Periodevise opgaver:

  • Månedsafstemning af alle relevante økonomiposter.
  • Fremstilling af månedsrapporter til ledelsen 
  • Indberetning og afstemning af moms
  • Klargøring af årsrapport til revision
  • Adhoc-opgaver og projekter:
  • Optimering og automatisering af arbejdsprocesser indenfor regnskabsfunktionen
  • Udformning og effektivisering af resultat og likviditetsbudgetter 
  • Ad hoc analyser til understøttelse af forretningsmæssige beslutninger
  • At sikre, at virksomhedens forskellige forretningssystemer til enhver tid er 100% synkroniserede (eConomic, Traede, Shopify, Dataløn mv.)



Din baggrund 
Du er en ambitiøs person, der vil vokse med forét og dine arbejdsopgaver. Du skal som person besidde et stort overblik og arbejde struktureret og vedholdende. Du skal have et drive der gør at dine arbejdsopgaver bliver udført til tiden og med en nøjagtighed der gør at vi får den nødvendige ro til at træffe vigtige forretningsmæssige beslutninger. 

Du er forretnings- og løsningsorienteret og griber gerne både de store og de små opgaver og har samtidig en brændende lyst til at udvikle vores virksomhed. 

  • 1-3 års praktisk erfaring fra lignende stilling
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Analytisk og struktureret tilgang til opgaverne 
  • Gerne erfaring med Traede
  • Erfaring i E-conomic eller andre regnskabssystemer (foretrækkes) 

 

Vi tilbyder
Vi tilbyder at blive en del af et innovativt og nytænkende team, der altid udfordrer processer for at lette og styrke alle arbejdsgange. Forét er født som en 100% digitalt funderet virksomhed og vi bestræber os på hver dag at investere og tænke i at optimere de værktøjer og processer vi benytter. Vi vægter trivsel og velvære utrolig højt, da hele vores vision i forét, er at man skal være til stede i nuet og tage tingene lidt langsommere. 

Du vil blive en del af et team på 7 dedikerede og unge kollegaer som alle brænder for det de laver.

Din ansøgning samt cv skal sendes til jeppe@foretstudio.dk
Hvis du vil have mere information om stillingen kan du kontakte Jeppe på mail. Din henvendelse vil blive behandlet fortroligt.